Byens Brødhus

Om os

Bageriet på Møllegade blev oprindelig bygget og startet i 1957 af bagermester Peter Christensen.
I 2006 overtog nuværende bagermester Alex Gustavson bageriet sammen med sin kone Jannie.
Meget er sket siden dengang, men holdningen til kvalitet er den samme som oprindeligt.

Hos Byens Brødhus er kvalitet altafgørende og vi ved, at det er vores skarpe holdning til kvaliteten af såvel råvarer som egne færdigbagte produkter, der er grundlaget for vores mangeårige succes.
Vi laver alt vores brød fra bunden, slår hvert enkelt brød op i hånden og bager mange gange i løbet af åbningstiden i vores franske stenovn. Vi anvender surdeje til alle vores rugbrød og hvedesurdeje i alle vores specialbrød, hvilket giver en god karakter og smag til brødene. Alle vores brød får tid til at modne ved hjælp af lange liggetider og koldhævning.
Vi har en dyb kærlighed til bagerhåndværket og føler en ære i at arbejde med de gamle principper, men med moderne tankegang. Vi ønsker at være en dynamisk virksomhed, der holder fast i traditionerne, men som også er nyskabende i forhold til produktsortiment og tidens trend.
I både bageri og konditori er udviklingen af nye produkter altid på dagsordenen hos både mester og vores faglærte medarbejdere. Vores dygtige og engagerede personale brænder for deres fag og vi lader selvfølgelig kreativiteten få frit løb, hvilket har resulteret i adskillige præmieringer årene igennem. På den måde går den høje kvalitet hånd i hånd med faglig udfoldelse og arbejdsglæde.

Byens Brødhus facade

Byens Brødhus facade